Loading...

Foredrag: "Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle"

 

 

Mit mest efterspurgte foredrag kommer nu til Graceland Randers. Som overskriften antyder, bliver det en aften med både grin og eftertænksomhed, selvom det umiddelbart er et alvorligt emne. Alkoholisme er ikke nem at danse med, og ofte bliver den ramte smidt af dansegulvet uden chance for at komme ind i rytmen igen.

 

Hvad kan du forvente?

Foredraget tager udgangspunkt i min egen livsrejse, der starter i maj 1957 på et mindre landbrug i Roslev i Salling. Det stod ikke skrevet i stjernene, at jeg mange år senere ville være døden nær af druk, - og det er blandt andet det mysterium, jeg gerne vil opklare for dig:

  • Hvordan kommer en helt almindelig pige fra landet så langt ud i selvdestruktivt druk?
  • Hvad skete der undervejs?
  • Var der ingen, der greb ind undervejs?
  • Hvad fik dig til at stoppe?
  • ... og mange, mange andre "mysterier".

 

 

 

 

Hvorfor mig og ikke Elvis?

Det er lidt en skæbnens ironi, at jeg har lejet foredragssalen på Memphis Mansion. Jeg har jo afhængigheden til fælles med Elvis, og i mit foredrag vil jeg give et kvalificeret bud på, hvorfor jeg fik lov at overleve, mens Elvis bukkede under for misbruget. En spændende teori, hvis jeg selv skal sige det.

 

 

 

 

Mine pårørende blev også hvirvlet ind i misbruget

Livet efter så mange års misbrug og efterfølgende behandling bliver aldrig det samme. Heldigvis da. Ét er, at det aldrig bliver det samme for mig - det gør det heller ikke for mine pårørende.

En stor del af foredraget fokuserer på, hvordan de omkringstående også bliver ramt, - nogle endda i en sådan grad, at terapi og selvudvikling er en nødvendighed for dem i kortere eller længere tid. 

Hvordan børnene i en dysfunktionel familie bliver påvirket, er et kapitel for sig. Det vil jeg komme meget mere ind på i løbet af aftenen.

 

 

Tag din ægtefælle, kollega, ven, søster eller en helt femte under armen og kom til foredrag sammen med Elvis og mig. Jeg lover dig, at du kun kan blive klogere på de mekanismer, der hersker i afhængighed - og hvorfor det er så svært at få en afhængig til at erkende behovet for hjælp.

Jeg glæder mig til at se dig mandag den 10. juni 2024 kl. 19-21 i foredragssalen på 1. sal hos

Memphis Mansion
Graceland Randers Vej 3
8960 Randers SØ

 

Billetten koster kun 165 kr., og jeg giver kaffe i pausen.

 

Er du klar? Så tryk på knappen og bliv ført videre til betalingssiden:

 

 

Jeg vil med!