Loading...

Drop-in møde

 

Er du vokset op med alkohol i familien, eller er du pårørende til en alkohol- eller stofmisbruger? Savner du at kunne dele tanker, følelser og frustrationer med andre i samme situation?

Så har du nu mulighed for - på helt uforpligtende vis - at være sammen med andre i samme båd og lytte til deres erfaringer. Både når det gælder de uhensigtsmæssige mønstre, de ikke ved egen hjælp har kunnet se sig ud af - og hvad de kunne tænke sig at have som mål med resten af deres liv.

Skal du hver dag koncentrere dig om at balancere på en knivsæg i forhold til:

  • hvad du må sige?
  • hvem du må være sammen med?
  • hvor du må gå hen?
  • hvad du kan tillade dig at dele med andre?
  • om du nu har fornærmet nogen?
  • om det er din skyld, at din pårørende drikker?
  • hvorfor du altid har en knude i maven?
  • at undskylde ham/hende over for andre?
  • hvorfor du konstant er lidt ked af det?

 

 

 

SÅDAN BEHØVER DU IKKE AT HAVE DET! 

Men du kan ikke ændre noget, før det går op for dig, at du rent faktisk har andre valg. 

 

 

 

Coach og forfatter Lone Rohmann og jeg vil fra oktober 2024 og ca. en gang om måneden invitere til uformelle drop-in møder, hvor du får mulighed for at lytte til andres erfaringer og dele dine egne. Du vil også kunne bede om råd og vejledning til en aktuel problemstilling, du arbejder med, og som du måske er kørt lidt fast i. Lone og jeg vil derefter give vores respektive bud på, hvordan du kommer videre.

Vi holder til en start møderne på skift i Randers (hvor jeg bor) og Stjær (hvor Lone bor), og senere kommer også Århus til. Det koster 100 kr. pr. gang, og du behøver ikke komme hver gang. Vi serverer kaffe, te og snacks.

 

Næste møde holdes onsdag den 2. oktober kl. 19-21 hos Lone på adressen:

Østerbro 8, Stjær, 8464 Galten - meld dig til lige her:

 

 

Ja tak, jeg skal med